Veteranbane udsat for tyveri - efterlyser særlig klokke

De frivillige ved Vestsjællands Veterantog har igen fået stjålet de karakteristiske klokker, som ringer, når veterantoget skal krydse vejen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt ringer klokken, når lokomotivet fra Vestsjællands Veterantog nærmer sig overkørslen på Omfartsvejen i Gørlev.

quote Det tager jo pippet fra os, fordi vi bruger vores fritid på det

Lars Bjerregaard Christiansen, driftsbestyrer, Vestsjællands Veterantog

Det kommer de dog ikke til at gøre foreløbigt. For nogen har stjålet begge signalklokker, som skal advare trafikanter på vejen om toget.

Også på overkørslen ved Tranevej i Høng er en klokke forsvundet.

- Det er bare så surt at bruge sin tid på det, og så kommer der nogen og stjæler noget, som de måske kan få 500 kroner for, siger Lars Bjerregaard Christiansen.

Sådan ser signalanlægget ud, efter nogen har stjålet klokken, der plejer at sidde øverst.
Sådan ser signalanlægget ud, efter nogen har stjålet klokken, der plejer at sidde øverst. Foto: Vestsjællands Veterantog

Han er driftsbestyrer og frivillig ved Vestsjællands Veterantog.

For Vestsjællands Veterantog er regningen for nye klokker dog langt større.

- Det koster mange tusinde kroner at få lavet en ny klokke.

Foruden tyveriet af klokkerne har foreningen det seneste år oplevet, at der er blevet stjålet både værktøj og materialer.

Især et indbrud sidste år i den gamle remise i Høng gjorde ondt.

- Her mistede vi værktøj for 200.000 kroner, men forsikringen ville kun give 25.000 kroner, siger Lars Bjerregaard Christiansen.

Et arkivfoto af overkørslen ved Omfartsvejen i Høng. Bemærk signalet til højre, hvor klokken ses øverst.
Et arkivfoto af overkørslen ved Omfartsvejen i Høng. Bemærk signalet til højre, hvor klokken ses øverst. Foto: Google Street View

Vestsjællands Veterantog får hvert år et tilskud fra Kalundborg Kommune til at vedligeholde jernbanen.

Det er dog i særdeleshed frivillige kræfter, der er garant for, at de over 100 år gamle tog med tilhørende vogne igen i år kan give oplevelser til både store og små.

- Det tager jo pippet fra os, fordi vi bruger vores fritid på det – og så er der nogen, der gør, hvad de kan for at ødelægge det for os, siger Lars Bjerregaard Christiansen og tilføjer:

- Vi synes jo, klokkerne hører til på veteranbanen, hvis vi ellers kunne have dem i fred.

Blev også stjålet sidste år

Han og kollegerne kan nu se ind i at bruge mere tid end planlagt, for at blive klar til sæsonstarten 26. maj.

- Når klokkerne ikke er der, kan vi godt bruge overkørslen – men vi skal have vagter derud, som kan guide trafikken sikkert og forsvarligt, for sikkerheden ved overkørslen er ikke i orden, når klokkerne mangler, forklarer driftsbestyreren og tilføjer:

- Så det er ekstra besværligt for os.

Vestsjællands Veterantog kunne sidste år fejre 125 året for Værslevbanen. Men det var også et farvel til veterantoget MO 1846.

Det er uvist, hvornår klokkerne er blevet stjålet.

- Der er ikke alarm på, så det er kun os selv, der kører rundt og kigger efter.

- Klokkerne ved omfartsvejen blev stjålet på samme tid sidste år – derfor kigger jeg altid efter, når jeg kører forbi, om de er der endnu. Og forleden dag var de væk, siger Lars Bjerregaard Christiansen.

Læs også
Betydningsfuld bane fylder 125 år: - Det er dansk industrihistorie
Læs også
Betydningsfuld bane fylder 125 år: - Det er dansk industrihistorie

De gamle signalklokker er ifølge driftsbestyreren ikke noget, man bare lige kommer til at tage med sig.

- De sidder cirka fire meter over kørebanen – så man skal ville det – det er ikke noget, man bare lige kommer i tanke om.

Han håber nu på, at nogen kan have set noget.

- Politiet optager rapport, men de er chanceløse, når der ikke er taget nogen på fersk gerning derude.


Nyhedsoverblik