Nyhedsoverblik

Mere end 1400 tilmeldte til TV2 ØST Løbet

Der er lagt op til en stor motionsfest i Holbæk i morgen, når godt vejr og mange oplevelser på ruterne venter de 1400 tilmeldte. Og du kan stadig nå at være med.

TV2 ØST Løbet er arrangeret af DGI Vestsjælland, Holbæk Kommune og Holbæk Løbe- og Motionsklub. 

Man kan tilmelde sig helt frem til løbsstart, hvis man bare møder op på Havnen i Holbæk i morgen formiddag.

Centrum for løbet bliver Filmtorvet på havnen i Holbæk. Her finder man også en af biografens udendørs storskærme, hvor man kan følge med, når TV2 ØST sender direkte fra løbet.

De mange gå- og løberuter går både langs havnen, op i centrum af byen og ud forbi Kulturkasernen. Og ruterne til 10 km og halvmarathon kommer desuden ud langs fjorden til lystbådehavnen.

Det er 16. gang TV2 ØST Løbet bliver afholdt.

Du kan læse mere om løbet her.

Dagens program:

Kl. 08.00: Udlevering af startnumre og eftertilmelding fra kl. 08.00 og frem til løbsstart

Kl. 09.45: Velkommen til TV2 ØST Løbet 2024 - ved borgmester Christina Krzyrosiak Hansen

Kl. 10.00: Halvmaraton løb*

Kl. 10.20: 10 km løb og walk* - walkere bedes starte bagerst i feltet

Kl. 10.40: 5 km walk

Kl. 11.15: 5 km løb*

Kl. 11.30: 2 km løb og walk walkere bedes starte bagerst i feltet

Kl. 13.00: Mange tak for i dag!

*Opvarmning ca. 10 min. før start